Tag din hund med på bytur

Tag din hund med på bytur

Der hersker ingen tvivl om, at der de seneste par år er kommet flere og flere hunde i byerne. Og det har ændret måden vi har hund på i dag og hvor meget vi har vores hunde med os rundt. Men er det egentlig fedt for hunden at være med på café og på shoppingtur? 
___________________________________________________
Skribent: Maria Fossing
.
Hvis din hund ikke er vant til at gå rundt i byen, kan det hurtigt blive en overvældende – men det er der heldigvis råd for.
.
Din hund kan nemlig nemt lære at være med og samtidig forholde sig i ro.
Det eneste det kræver er en smule tålmodighed og nå ja … rigeligt med belønning og godbidder selvfølgelig!

.
Derfor skal du have din hund med i byen

Det er klart at det mest åbenlyse svar selvfølgelig er: fordi det er skide hyggeligt at sin bedste ven med! Men der er faktisk også andre gode grunde til at have din hund med på tur.

Jo flere positive oplevelser du sørger for at give din hund, jo mere positiv erfaring får din hund også – og det hjælper faktisk din hund med at få opbygget sin selvtillid. 

Byen er spækket med dufte, lyde og trafik, som i første omgang måske kan virke voldsomt for din hund – især hvis den ikke er særlig gammel. Derfor skal du naturligvis også huske at introducere byen til din hund i det tempo som din hund også er tryg ved.
.
Hvis du har en lille hvalp eller en lille hund, kan du med fordel bruge en hundetaske til små hunde og give din hund eller hvalp en velfortjent pause på jeres urbane eventyr.
.
___________________________________________________

.

3 gode råd til at have din hund med i byen

For at skabe en god oplevelse for både din hund og dig når I er i rundt i byen, er det altid godt at være forberedt. Du kender bedst din hund – så i sidste ende er det også dig der bedst ved hvordan du skaber succes med at have din hund med. 
.
Her er mine 3 bedste råd til at have din hund med rundt i byen.

1. Tag et hundetæppe eller taske med, som din hund forbinder med tryghed og ro.

Allerede inden du tager din hund med for første gang, er det en god idé at have introduceret din hund for et tæppe eller en hundetaske som din hund skal lære at slappe af i/på.

Træn gerne en “gå hen og læg dig” kommando med din hund – og beløn når din hund slapper af på tæppet eller i tasken. På den måde har du allerede lært din hund at tæppet eller tasken forbindes med ro og afslapning. 

2. Undersøg på forhånd hvor din hund kan lette ben og blive luftet.

Hvis du ikke bor inde i byen kan du med fordel researche hjemmefra hvor din hund kan besørge. Nogle hunde vil f.eks ikke ordne sagerne på andet end græs, så gør det nemt at finde et godt sted for din hund at gå på toilettet.

Giv gerne din hund en pause i en lille park eller mere roligt område, hvor der er tid til at kunne snuse og udforske i din hunds tempo.
.
Undersøg også gerne om der er en lille aflukket park, hvor din kan være løs i byen.

3. Hav udstyret i orden
Flexliner og helt lange liner er som regel en dårlig idé når du har hunden med i byen.
.
Vi anbefaler altid en justerbar hundesnor, som du både kan gøre helt kort – eller tage over kroppen, hvis du gerne vil have begge hænder fri.

Dertil skal du selvfølgelig sørge for at have vand og godbidder med.
.
___________________________________________________

..

Hunde i offentlig transport

Én ting man helt sikkert for brug for, hvis man har en hund med i byen er, at have den med i offentlig transport på den ene eller anden måde.
.
Da der er kommet mange flere hjem med hunde er der naturligvis også kommet en stor del hundeejere til som ikke nødvendigvis har bil. 
.

Og så spørger du nok; må jeg have min hund med i bussen? Ja det må du generelt set godt, men der er et par regler du bør kende først.

Når hunden skal med i bus eller tog er der et par gode råd og regler du skal følge. Der kan være forskellige regler for de enkelte transportselskaber – du bør altid tjekke de specifikke regler for det selskab du planlægger at rejse med.
 
Generelt plejer hunde der kan være i en hundetaske at rejse med gratis, hvorimod store hunde skal have en særskilt billet til turen. 

Men der er også andre hensyn at tage højde for, når hunden skal med på tur i både bus og tog. Hvis din hund eller hvalp ikke allerede er vant til at blive transporteret rundt, kan offentlig transport være en meget stor oplevelse for din hund. 

Der er mange lyde, mennesker, lugte og måske andre hunde som din hund ikke er vant til. Derfor kan det være en god idé at vænne din hund til det så tidligt som muligt – og selvfølgelig sørge for, at det altid bliver en god oplevelse. 
.
___________________________________________________

..

Her kan du have din hund med i Aarhus

Havde jeg skrevet det her blogopslag for bare fem år siden, havde det været helt anderledes. Men måden vi har hund på i dag er under forandring og min oplevelse er, at det bliver mere og mere acceptabelt at have sin hund med rundt omkring. 
.
Og hvis du gerne vil have den hund med på eksempelvis café året rundt er der faktisk et par steder hvor din hund gerne må komme med indenfor i Aarhus C. Listen er slet ikke komplet og hvis der er et bestemt sted du gerne vil hen, er det altid en god ide at spørge stedet inden du tager afsted.

Street food
Her kan du få et godt måltid og din hund er også velkommen indenfor. Der kan være rigtig travlt i perioder. Så hvis din hund ikke er vant til at være i et travlt miljø er det nok ikke det bedste sted at starte.

Hos Sofies forældre
Her er en hyggelig atmosfære hvor det er muligt at få lidt at spise til sin kop te eller kaffe.

Salling og magasin
Hvis din hund er i en taske er de velkomne når du skal ind og shoppe.